Der findes mange slags misbrug og mange slags afhængigheder, men fælles for dem alle er at de er skadelige og i værste fald kan have alvorlige konsekvenser. Når misbruget eller afhængigheden tager overhånd, kan det gå ud over personens arbejde og forholdet til familie og venner. Er personen involveret i stofmisbrug, går det allerhårdest ud over kroppen, da et længerevarende stofmisbrug gør stor skade på kroppens generelle sundhed og tilstand. Andre typer afhængigheder er ligeså skadelige, men går i stedet ud over personens økonomiske situation snarere end kroppen. Kender man nogen der er involveret i et stofmisbrug i København, kan det være en god idé at læse videre, for at lære tegnene på stofmisbrug bedre at kende.
Hvordan bliver man afhængig?
Afhængighed er både en psykisk og en fysisk tilstand, hvor sindet og kroppen simpelthen bliver overskygget af trangen til at opnå den ønskede virkning ved at indtage stoffer. Ofte er stofmisbrugere afhængige af den følelse de får gennem misbrug og for at undgå den uønskede følelse, når kroppen ikke længere har stofferne i systemet. Abstinenser sker når stofferne har forladt kroppen, og kroppen skaber fysiske symptomer på afhængighed, gennem kvalme, diaré og kramper. Dette fastholder misbrugeren i en ond cirkel af misbrug, da misbrugeren både rammer lykke og tilfredsstillelse samt skyldfølelse og frustration, i løbet af en enkelt misbrugscyklus.
Alle kan blive stofmisbrugere i København
Muligheden for at blive stofmisbruger afhænger af tilgængeligheden af stoffer. I en storby som København er byens undergrundsmiljø fyldt med stoffer, og der er potentielle dealere på ethvert gadehjørne. Selvom brugen af et stof i starten bliver forsvaret med undskyldninger som smerter, søvnløshed eller stress, kan det dog nemt udvikle sig til et konkret stofmisbrug, hvis brugen fortsætter. Hurtigt kan stofferne blive svaret på selv de mindste problemer og nedture og bruges som erstatning for andre og bedre løsninger. Desværre har personer med psykiske eller andre alvorlige problemer større chance for at ende i misbrug, ligesom unge der ender i grupper med de forkerte mennesker og i de forkerte miljøer, pludselig bliver fanget i cyklussen.
Hvordan ved man at man er blevet stofmisbruger?
Kendetegnende for en stofmisbruger er ofte de store udsving i humøret, energiniveauet samt de tydelige fysiske tegn som søvnløshed og kramper. Døjer personen også med økonomiske problemer og faldende interesse for de fleste ting, så kan det være tegn på et stofmisbrug. Hos misbrugeren er der nemlig ofte ikke plads til særlig meget andet end stofmisbruget, og det kan hurtigt mærkes på ugideligheden og den stigende frustration over situationen. For al misbrugerens energi, tid og økonomi går til stofmisbruget, og så er der ikke plads noget andet.
Hvad skal man gøre som pårørende til en med et stofmisbrug?
Det er nødvendigt at få behandling for at kunne komme ud af misbruget. At komme på den anden side af et stofmisbrug kræver styrke, behandling og en masse støtte og hjælp fra pårørende. Grundene til at stoppe misbruget er mange, men hvis ikke misbrugeren selv indser hvor vigtigt det er at stoppe, så bliver det svært at få misbrugeren i behandling. De pårørende er derfor nødt til meget tydeligt at forklare hvorfor misbrugeren skal stoppe, og især understrege konsekvenserne af misbruget. Både for de pårørende og for misbrugeren selv.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for stofmisbrugere i København?
Det første skridt er at indse at man har brug for hjælp. Derefter skal man kontakte sin egen læge eller et misbrugscenter, der kan hjælpe med at behandle misbruget. Her kan de for eksempel udskrive abstinensdæmpende medicin, og henvise til et behandlingscenter, der specialiserer sig i lige netop det misbrug der er tale om i situationen. Så kan misbrugeren få den helt rette hjælp og forhåbentlig komme ud på den anden side af misbruget.